Delevenlige og velindrettede lejligheder på Strøget i Aarhus
Med absolut central beliggenhed på den bedste del af Strøget i Aarhus C, udbydes hermed 2 udlejede ejerlejligheder til salg. Ejendommen har facade til Søndergade - umiddelbart overfor indgangen til Salling.
Ejerlejligheden på 2. sal består af 135 m² velindrettet og delevenlig lejlighed med 4 separate værelser, badeværelse samt stue og køkken i åben forbindelse. Lejligheden er renoveret i år 2013 med blandt andet nye gulve, lofter, køkken og bad, således at den nu fremstår i lys og moderne stand.
Ejerlejligheden på 3. sal består af 131 m² med fritlagte spær og pæne plankegulve, og er indrettet med 3 værelser, badeværelse samt stue og køkken i åben forbindelse. Fra det ene værelse/stue er der trappe til egen tagterrasse med flot udsigt over byens tage mod vest.
Idet enhederne er opdelt i ejerlejligheder, har kommende ejer mulighed for at frasælge disse enkeltvis, for eksempel ved senere lediggørelse. Planløsningen gør begge lejligheder aldeles delevenlige.
Der medfølger dispositionsret til 2 parkeringspladser i gårdarealet, hvor der er plads til yderligere én bil med ind- og udkørsel fra Telefonsmøgen, hvor også et stort antal offentlige parkeringspladser findes såvel på terræn som i P-hus.
Ejerlejlighederne er en del af en veldrevet ejerforening, der præges af godt samarbejde og med orden i økonomien.