Beliggenhed
Ejendommen ligger meget centralt i Aarhus med få minutters gang til såvel strøggader samt spændende detailbutikker.
Grundens udnyttelse
Ejendommen er reelt en sokkelgrund, så udenomsarealerne består alene af fortov i facaden til Grønnegade.
Beskrivelse
Ifølge BBR-meddelelsen er ejendommen opført i 1858, men væsentlig ombygget i 1969. Klimaskærmen fremstår med tag i tagpap og ydervægge i mursten med dannebrogsvinduer.
Ejendommen er indrettet med mindre butiksareal til Grønnegade. Herfra tilgår man et mindre rum til kreativitet, hvorefter der bagerst forefindes et stort regulært lokale, der anvendes til cafe for centret. I dette lokale findes tillige et moderne industrikøkken, to mindre toiletter samt udsugning i loftet til brug for madlavning. Parallelt med disse rum forefindes en lang og bred gang, der reelt er hovedindgangen for ejendommen. I det kreative rum i midten, er der en lem til mindre kælder der anvendes til opbevaring af fryseskabe mv. og derudover findes ejendommens tekniske installationer som vand og fjernvarme.
Fra midten af lokalet i stueetagen leder en trappe op til 1. salen, der ifølge BBR-meddelelsen, har status som boligareal. Denne etage indeholder to regulære rum, der anvendes til afslapning/rygerum og det andet anvendes til samtalerum. Fra dette samtalerum er der adgang med stejl trappe til 2. sal, der består af et lavloftet rum, som anvendes til kontor for personalet. Dette rum er ligeledes boligareal. Der er ikke selvstændig adgang til 1. salen.
Inventar/driftsmidler
Hårde hvidevarer medfølger i det omfang de tilhører ejendommen i henhold til lejekontrakten.
Lejemål
Ejendommen har siden 80'erne været udlejet til kommunen, der bruger ejendommen som stoffri cafe. Kommunen bruger hele ejendommen.