Spændende investeringsmulighed ? tre boliger og et lagerlejemål
Midt på Græsted Bygade står en flot, hvid ejendom fra 1910 med de fineste facadeudsmykninger, der med det samme fanger øjet. Ejendommen danner ramme om tre separate boliger, der alle er udlejede til stabile lejere, hvilket gør det til en oplagt investeringscase for dig, der er på udkig efter nye muligheder.
Der har været en større renovering i gang, som har resulteret i, at 80-90% af ejendommen står flot og færdig. Det tæller bl.a. et af køkkenerne, der er gjort grebsløst og moderne, og et badeværelse, der står fuld af luksus. Desuden er der dekorative gulve i den øverst beliggende lejlighed, som er med til at give ekstra charme til rummet med de i øvrigt mange vinduespartier.
Lejlighederne er fuldt ekviperede med stuemiljøer, køkkener, badeværelser og en række gode værelser, der rammer flere typer af lejligheder med de mange anvendelsesmuligheder.
Dertil kommer det spændende lagerlejemål, der ligger i forbindelse af gode parkeringsfaciliteter, og også denne enhed er udlejet.
På Græsted Hovedgade befinder du dig, som navnet antyder, midt i bymidten. Der er flere butikker, spisesteder og beværtninger langs forvovene, mens selve Græsted er en by, der har lidt af det hele. Her er masser af indkøbsmuligheder, skoler, idrætsfaciliteter og grønne områder, ligesom der også er togstationer på lokalbanen, som forbinder Nordsjællands kystbyer med bl.a. Hillerød.