Mulighed for modernisering og ombygning af eksisterende boliglejemål på 1. & 2. sal idet disse stårtomme
Ejendommen består af et samlet grundareal på 621 m² hvorpå der er opført 2 hovedbygninger som er opdelt i 4 ejerlejligheder.
Østergade 35B - ejerlejlighed nr. 4 har et samlet bygningsareal på 399 m² fordelt på én fuld etage, fuld kælder og udnyttet tagetage.
Bygningen er opført i 1902 med murede facader og gavle som er pudsede og malede, taget er et sadeltag med valme beklædt med røde tegltagsten
og store ovenlysvinduer. Udvendige døre og vinduer er med trækarme/karme og termoruder.
Stueetagen på 121 m² indeholder Helsinge Dyreklinik og er indrettet med indgang/adgangstrappe i frontfacaden og entre/gang med adgang til diverse
konsultationsrum, laboratorier, operationsstuer samt kontorer og toiletter. Endvidere udgang i bagfacaden til indergård med adgang til selvstændig
garagebygning på ca. 50 m² med 2 garageporte.
Fra stuen er der trappe til stor højloftet kælder som er indrettet med diverse rum, vaskeri m.m. til dyrlægen.
Førstesalen på 121 m² er indrettet som en stor 4 værelses lejlighed med stor opholdsstue med sildebensparket og nedhængte trælistelofter, stort
umoderniseret køkken, stort flisebadeværelse med badekar samt soveværelse og 3 børneværelser.
2. salen er ligeledes indrettet som en 4 værelses lejlighed med høje trempel ydervægge og ovenlysvinduer med rigtig godt lysindfald samt intern
trappe til udnyttet tagetage som er indrettet som et stort ekstra værelse med skråvægge.
Via fælles trappeopgang i foreningen kan lejlighederne på 1. og 2. sal både tilgås via trapper eller med elevator.