På Vesterbrogade 25A findes en velbeliggende ejendom i det eftertragtede Gilleleje. Her bliver du mødt af en gedigen ejendom, der med sin gule facade vil fange de forbipasserendes opmærksomhed. Dette erhverv er en perfekt til dig, der er på udkig efter en god investering, og her lægger du dine penge i en fuldt udlejet ejendom med gode, stabile lejere.
Erhvervet præsenterer sig i rigtig fin stand, og de mange kvadratmeter fordeler sig over butikken i stueplan samt personaleplads i baglokalerne. Stueplanet udspiller sig på et stort og indbydende butikslokale, hvorfra de besøgende tilmed kommer ind. Der er utrolig god plads til diverse varer i butikken, og i åben forbindelse heraf nås to disponible rum.Under halvdelen af butikken er der lavloftet kælder, som evt kan benyttes til opbevaring. Bagved butikslokalerne ligger det rummelige gangareal med trappe til førstesalen som er udlejet til beboelse samt toilet og kontorplads. Førstesalen tager dig med til en repos, køkken samt to store værelser og en stue. Og en fantastisk udsigt udover vandet.
Til ejendommen medfølger et baghus, hvor huset tillige rejser sig i to plan. Her fås en stueplan med entré, et stort badeværelse med separat bruseniche og vaskefaciliteter, køkken samt et stort opholdsmiljø med udgang til terrassemiljøet og haven. De resterende kvadratmeter udspiller sig på en repos samt to værelser, hvoraf det ene værelse viser sig med rig skabsplads og det andet værelse har direkte udgang til altanen. Haven udspiller sig på en fin græsplæne med plads til diverse aktiviteter. Denne ejendom rummet som sagt både erhverv og bolig, hvilket også gør det nemt i fremtiden at leje ud.
Sender du blikket mod de omkringliggende omgivelser, er ejendommen beliggende lige imellem Gilleleje St. og Gilleleje Havn og med Netto som genbo. Her ligger diverse indkøbsmuligheder inden for kort afstand, hvilket både er attraktivt for personalet, når klokken slår frokost eller lejerne i huset. Der er særdeles gode parkerings forhold lige overfor ejendommen.