Udlejningsejendommen, der er på 321 m², er indrettet med 3 boliglejligheder på hhv. 71 m², 112 m² og 138 m². Alle lejligheder fremstår i en pæn stand med eget køkken, badeværelse med toilet og er delvis nyrenoveret. Herudover har hvert lejemål en lille selvstændig have samt depotrum.
Grunden er udlagt til haver samt lidt parkeringsareal omkring ejendommen.
Det bemærkes, at ejendommen er udlejet og skal overtages med den nuværende lejere.
Ejendommen fremstår generelt i en pæn og velholdt stand for denne type ejendom. Ejendommen er beliggende midt i Skibby nær skole og indkøbsmuligheder.