Her får du endelig muligheden for at erhverve en projekt- /investeringsejendom beliggende centralt i Slangerup ved rundkørslen overfor Netto.
Slangerup er en gammel by, en af de ældste på Sjælland, beliggende mellem Frederikssund og Hillerød. Her bor mange børnefamilier og byen byder på blandt andet idrætscenter, gode indkøbs- og pasningsmuligheder.
Byen er ikke mindst kendt for speedway, hvor Slangerup Speedway gennem mange år har ligget i ligaen.
Brobæksgade 26 og 28 sælges samlet og har tilsammen et grundareal på 1.375 m².
På nr. 26 står i dag opført ældre erhvervsbygninger på 355 m² mens nr. 28 udgør en beboelsesejendom i 2 plan på 105 m² samt en udhusbygning. Boligen, der er fri for lejemål ved overtagelsen af ejendommen kan f.eks moderniseres og udlejes med 2 lejligheder - alternativt kan hele bygningen fjernes, hvorefter der er en stor grund sammen med nr. 26, hvorpå der kan nybygges.
Kommuneplanens beskrivelse af områdets anvendelse:
Centerområde, Blandet bolig- og bebyggelse med detailhandel, kontorer, liberalt erhverv, restaurant, klinikker og kulturelle formål og lign. erhvervstyper, der kan indpasses uden væsentlige genevirkninger i forhold til omgivelserne.
Generel bebyggelsesprocent for området = 55.
Ejendommene støder op til områder der ifølge kommune- og lokalplan er udlagt til boligbebyggelse.
Ved nedrivning af erhvervsbygninger samt udhus og bevarelse af nuværende boligbebyggelse, vil der således være mulighed for at bygge op til 650 m².
Alternativt kan alle bygninger fjernes, hvorefter man kan få en flot ny ejendom som indgangsport til byen.
Ring til Palle Andersen tlf. 2125 3099 eller Annette Munkholm tlf 2043 1148 for yderlige info.