Investeringsejendom på bedste plads i Aars
Ejendommen:
Ejendommen er opført i 1927 og i 2020 er erhvervslejemålet udvidet med en 1. sal og hele lejemålet er gennemgående renoveret.
Butikslejemål består af 264 m² i stueetagen indrettet med indbydende og flot salgsareal, lille thekøkken med spiseplads samt toilet. Derudover mindre lager.
På 1. salen findes yderligere lager. Samlet areal 377 m². Der er indgang til butik både fra Himmerlandsgade og fra åben baggård, hvor der er masser af p-pladser. Butikslejemål er udlejet til Skoringen butik.
Boliglejemålet entreres via udvendig trappe i baggården og er indrettet med entre, køkken, toilet, stor lys stue samt værelse på 1. salen samt yderligere 3 værelser samt badeværelse på 2. salen. Der findes udvendigt 2 sydvendte tagterrasser. Lejemålet fremstår vel vedligeholdt, men ikke renoveret.
Ejendommen fremstår udvendigt velholdt men ikke renoveret. Der medfølger 3 p-pladser.
Beliggenhed:
Aars er med over 8000 indbyggere Vesthimmerlands kommunes største by og byen har et bredt udbud af handels- og servicevirksomheder. Aars er derfor hovedhandelsbyen i området og har derfor et forholdsvis stort opland.
Himmerlandsgade er centrum for en meget stor del af butikshandel i byen.
Ejendommen ligger på absolut bedste placering i Aars, midt på byens hovedstrøg med Sportmaster, Sport24, Matas, Imerco m.m. som nærmeste naboer. Derudover er der i den åbne baggård både en Lidl og en Rema1000 dagligvarebutik m.m.