Centralt beliggende byejendom
Mere central placering i Farsø by findes ikke og dermed er eksponeringsmulighederne rigtig gode i denne markant beliggende byejendom i Farsø.
Ejendommen rummer i dag Tøjeksperten i hele stueplan og på 1. salen, hvor der er beboelse, er der i dag indrettet 3 klubværelser, som alle er lejet ud og hvor der iøvrigt aldrig er tomgang.
Ejendommens arealer består af 525 m2 erhvervsarel fordelt på stort butiks/salgslokale med dertilhørende velfærdsfaciliteter, kontor, skrædderi mv., rummeligt kælderareal til lager/opmagasinering samt 135 m2 beboelse på ejendommens 1. sal, som i dag er indrettet med 3 klubværelser med fælles køkken og bad. Hertil kommer gode parkeringsarealer lige udenfor ejendommen.
Ejendommen vil evt. kunne opdeles i flere og mindre lejemål, ligesom beboelsen vil kunne ændres og udvides alt efter behov.
Kontakt ejendomsmægleren for yderligere oplysninger hvad enten interessen er for ejendommen og bestående forretning eller ejendommen alene.