Blandet bolig og erhverv midt i Hadsund
Ejendommen er beliggende få minutters gang fra byens handelsstrøg, Storegade, samt Hadsund Butikscenter mv. med gode indkøbsmuligheder.
Ejendommen er opført i 1932 med facader i hvide mursten og tag belagt med eternitplader.
Der er i dag indrettet en stor, udlejet beboelseslejlighed i 3 etager inkl. kælderareal. Herudover forefindes et mindre butikslejemål, der senest har været anvendt til køreskole, samt større erhvervsareal i 2 etager, der står registreret som kontor. Det ses oplagt at konvertere dette til boligformål eller indrette til kontorhotel el.lign.
Ejendommen indeholder desuden også en garage med tilhørende lagerrum, der også er udlejet.
Ejendommen er opvarmet delvist med fjernvarme og delvist med el, og har energimærke D.
Grunden er belagt med sf sten og er således nem at holde.
Kontakt EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg, for en fremvisning af denne spændende erhvervs- og boligudlejningsejendom.