Lejer har været i byen i over 30 år. Investerings-/erhvervsejerlejlighed i nyopført bygning på topplacering i Aabybro
Ejendommen indeholder ét erhvervslejemål udlejet til Bog & Ide / Legekæden. Ny lejekontrakt er netop indgået.
Overtagelse af selskab med udskudt skat anslået kr. 800.000,-
Erhvervsejerlejligheden er beliggende i stueplan af nyopført bygning og har stor flotte vinduespartier. Der er nem adgang til lejemålet enten fra hovedgaden gennem byen eller via selve Aabybro Centret med flere forretninger og med mulighed for fri parkering.
OPFØRELSESÅR
Ejendommen er opført i 2022.
OMRÅDET
Aabybro, som er den største by i Jammerbugt Kommune, er en by i rivende udvikling.
Ejerlejligheden er beliggende i midtbyen af Aabybro, som pt. gennemgår en spændende udvikling i form at et gennemgribende fornyelsesprojekt i Aabybrocenteret samt på Posttorvet i midten af byen. Begge steder er der opført butiks- og erhvervslokaler i stueplan med tilhørende lejeboliger på de øvrige etager – og når projektet er færdigt, vil det uden tvivl give byen et markant løft.
Aabybro har pt. ca. 6.300 indbyggere, og har de seneste år udviklet sig til at være én af Nordjyllands foretrukne steder at bosætte sig,
Byen tilbyder et attraktivt foreningsliv, DGI-hus, 2 nye skoler, lokal friskole, børnehaver og vuggestuer, svømmehal, fodboldstadion, golfbane mv. Aabybro har endvidere gode stisystemer og gode busforbindelser.
Aabybros midtby har mange gode specialbutikker og indkøbsmuligheder - bl.a. i form af hele 5 dagligvarebutikker.
Fra Aabybro er der kun 10 minutters kørsel til Aalborg Lufthavn, 15 minutters kørsel til Blokhus strand og Fårup Sommerland samt ca. 20 minutters kørsel til Aalborg centrum.
Fra 2030 er visionen for Aabybro, at byen løfter sig til et helt nyt niveau som en livlig by med flere faciliteter, flere indbyggere, flere familievenlige tilbud og selvfølgelig flere nye bydele.