3 boliglejemål & 1 erhvervslejemål. Nyistandsat lejlighed 1. sal 2024. Nyt tag og gesimser 2020
• Energimærke C
• 3 boliglejemål & 1 erhvervslejemål
• Nyistandsat lejlighed 1. sal 2024
• Nyt tag og gesimser 2020
• Opført 1930
Østergade 8A er opført i 1930 til anvendelse for den lokale Sparekasse. Ejendommen er bygget i tidens klassiske byggestil med flot mansardtag, dannebrogsvinduer og med en rødbrændt mursten. Ejendommen fremstår velvedligeholdt med bl.a. nyt tag i 2019/20, nyere vinduer, nyindrettet lejlighed på 1. sal 2024 samt løbende istandsættelse af facade, opgang og lejemål.
Ejendommens samlede areal udgør 347 m² fordelt med 61 m² erhverv samt 121 m² beboelse i stueplan. På 1. salen er der indrettet 2 boliglejemål på henholdsvis 61 m² og 91 m². Herudover tilbyder ejendommen 145 m² tør kælder, til opbevaring og depot for lejere. Der er vaskemaskine eller mulighed herfor i hver lejlighed.
Nuværende udlejning/opdeling i stueplan, er fordelt således, at der tilgår erhverv et ekstra værelse. Erhvervsdelen har indgang og parkering lige ved døren mod Østergade. Anvendelsen vil være oplagt til liberalt erhverv, detail eller mindre klinik. Ønskes ejendommen ændret til en ren boligudlejningsejendom, vil det være oplagt at søge erhvervsdelen konverteret til beboelse med fri lejefastsættelse.
Facaden er som nævnt opført med røde mursten. Tagkonstruktionen er mansardtag belagt med røde teglsten og nyere kviste med zinkinddækninger mod baghaven. Vinduerne er primært to lags energiruder isat plastic rammer. Der er termoruder i erhvervsdelen mod Østergade. Ejendommen er opvarmet med fjernvarme og energimærket med karakteren C.
Grundarealet udgør 647 m². Bygningen er beliggende forrest på grunden, med en ca. 500 m² stor baghave, med nedgang til et stort kommunalt parkeringsareal. Haven er flot anlagt med græsplæne, n træterrasse til lejligheden i stueplan samt fællesareal med bl.a. trampolin.
Overordnet en flot og mondæn ejendom i drift og med gode optimeringsmuligheder.