Blandet bolig- og erhvervsejendom med 4 gode boliglejemål og et stort erhvervslejemål.
• Central beliggenhed ud til Sæby torv
• Blandet bolig- og erhvervsejendom
• 4 gode boliglejemål
• Stort erhvervslejemål
• Nuværende erhvervslejer fortsætter på 5 års uopsigelig aftale
• Præsentabel ejendom i hjertet af Sæby tæt på alt
Ejendommen på Vestergade 25, som er opført i 1912, er beliggende på en særdeles central adresse lige ud til Sæby torv, hvorfra du er tæt på alle hverdagens fornødenheder, hvilket gør den ideel for både erhvervsdrivende og beboere.
Bygningen er en charmerende og velholdt ejendom, som er opdelt i 5 lejemål – et rummeligt erhvervslejemål og 4 hyggelige boliglejemål.
Erhvervslokalet har et samlet areal på 462 m². Ejendommens placering ud til Sæby torv kombineret med de store vinduespartier gør, at det sikrer god synlighed og mulighed for at præsentere varesortimentet helt optimalt. Erhvervslejemålet i stueetagen består udover butikslokalet af et lager, kontor, personalerum, toiletfaciliteter samt et lager på 1. salen.
Ejendommen består yderligere af 4 lejligheder, hvor 3 af dem er på 70 m² og den 4. lejlighed er på hele 100 m². Lejlighederne byder på gode faciliteter og en hyggelig atmosfære. I og med at lejlighederne er beliggende i en hjørnebygning med store vinduer - er alle lejlighederne dejlig lyse og med et fantastisk lysindfald.