Pæn og velholdt boligudlejningsejendom - opdelt i 2 boliglejemål á 76 & 90 m² + 90 m² høj kælder
Nørregade 16 er opdelt i 2 boliglejemål i størrelsen 76 & 90 m² - 2 treværelseslejligheder. Herudover har hver lejligheden en del af kælderen. Kælderen er højt anlagt, og lejligheden i stueplan, har disposition over et større værelse på ca. 20 m². Der er yderligere et fælles vaskeri, med mulighed for vaskemaskine og tørretumbler til hver lejlighed. Bag ejendommen er der anlagt en hyggelig fælles gårdhave med videre adgang til 2 parkeringspladser. Den ene parkeringsplads er overdækket med carport.
Der er indgang fra ejendommens gavl samt gårdhaven. Indgangen fra gårdhaven fordeler sig til 1. sal, døradgang til indgang fra gavl i stueetagen, og til fælles kælder.
Facaden er røde mursten, og vandskuret i kælderplan malet i en sort nuance. Taget et er et pyramidetag belagt med tagpap. Vinduerne er tolags termoruder isat trærammer. Opvarmning sker via fjernvarme, og der er særskilte målere på hver af de 2 boliger for så vidt angår el, vand og varme. Ejendommen er energimærket med karakteren D.
Ejendommen er opført i 1934 og lejlighederne fremstår i rigtig pæn stand. Der er nyere køkken og badeværelse i hver lejlighed, og yderligere et fælles badeværelse med toilet i kælderplan. Loftet er beklædt med træ eller gips, og gulvet parket eller linoleum samt klinker i vådrum. Ejendommen kræver ikke det store vedligehold om end at indretning og materialer varierer.
Ejendommen er veldrevet og med optimale genudlejningsmuligheder qua størrelse, beliggenhed og lejeniveau. Det vurderes også at være en stor fordel, at der er parkeringsplads til hver bolig.
Ring for yderligere oplysninger eller en fremvisning af mulighederne.