Central beliggenhed med mulighed for bolig eller erhverv
Centralt i Frederikshavn udbyder vi nu to bygninger, der hører under den samme ejendom, men som kan købes både hver for sig eller samlet. De har begge være brugt til undervisning og forskning og er den perfekte investering for jer, der søger projektejendomme til enten boligformål eller erhverv. Bygningen med adresse på Tordenskjoldsgade 13 er fra 1969, og her bliver I mødt af en stueplan, der er indrettet med en blanding af tidligere forskningslokaler, et toiletområde samt flere køkkener. På første sal finder I endnu en række af lokaler, mens her også er to områder med både badefaciliteter og toiletter. Interiøret bærer generelt præg af den tid bygning er opført i med flere indbyggede skabe og lange borde langs nogle lokaler, der også er indrette med håndvaske.
Beliggenheden bliver ikke meget bedre, da ejendommen er placeret i gåafstand fra byens centrum, hvor der ligger flere caféer og forretninger. Samtidigt er den både tæt på havnen og hovedvej 40, som forbinder Frederikshavn med andre store byer såsom Skagen, Aalborg og Sæby, ligesom der er gode muligheder for offentlig transport med busser og togstation lige i nærheden. En spændende ejendom, som I kan købe samlet eller hver for sig – kontakt os gerne for en fremvisning.