Nordicals Vendsyssel udbyder en spændende investeringsejendom beliggende ved den nordlige del af indgangen til Frederikshavn centrum og med kun ganske få hundrede meter til offentlig transport, indkøbsmuligheder og byens gågade med mange detailbutikker.
Der er tale om en udlejningsejendom med 6 lejemål, heraf 5 beboelseslejligheder og 1 erhvervslokale. Bygningen er opført tilbage i 1890 og ombygget i 1986. Etagearealet udgør i alt 480 m², heraf 375 m² boligareal og 105 m² erhvervsareal. Boligarealerne varierer iflg. BBR fra 62 m² til 83 m².
Beboelseslejlighederne fremtræder i fornuftig stand, og 2 af lejemålene er placeret i stueplan og 3 findes på første sal. Der er adgang til 4 af boliglejemålene fra ejendommens bagside, og det sidste fra Nytorv. Erhvervslokalet er udlejet til grill, og der er en synlig beliggenhed direkte ud til krydset ved Skippergade og Gl. Torv, og dermed er man garanteret mange forbipasserende 365 dage om året.
Hør mere hos ejendomsmægleren.