Portefølje på 5 afskrivningsberettigede ejerlejligheder centralt i Nibe
Porteføljen indeholder i alt 9 lejemål fordelt på 5 ejerlejligheder, alle placeret omkring Skomagertorvet i Nibe. Alle lejemål er udlejet til hhv. Matas, SPAR købmand, høreklinik, blomsterforretning, tøjforretning, boghandel, pizzeria og frisørsalon.
Der er således god lejespredning i de 9 lejemål, hvilket giver god sikkerhed for minimal tomgang. Flere af lejemålene har været udlejet til samme lejer i en længere årrække.
Der forefindes særdeles gode parkeringsforhold i nærområdet, idet der rundt om Skomagertorvet er offentlige parkeringspladser med 2 timers gratis
parkering.
Fælles for alle ejendomme er gældende, at de er velvedligeholdte – enten med pudsede og malede facader eller murstensfacader. Taget er på de fleste ejendomme belagt med røde teglsten, enkelt ejendom med skifereternit.
Ejendommene sælges i selskabsform, hvor køber er- hverver aktierne i Skomagertorv A/S. Der henvises i øvrigt til rentabilitetsberegning samt lejeoversigt.
Nibe er en smuk gamle købstad med små gader og maritim stemning på havnen ved Limfjorden. Nibe by har ca. 5.000 indbyggere, som ligger helt ud til Limfjorden 20 km vest for Aalborg.
Byen er karakteriseret ved smalle gader og lave købstadshuse, men i udkanten af byen er også opstået moderne bykvarterer.
Nibe er kendt tilbage til 1300-tallet, men sin egentlige betydning fik den først i 1500-tallet, i takt med silde- fiskeriets tiltagende betydning.
Byen har et rigt foreningsliv ligesom der hvert år afholdes Nibe Festival. Festivallen afvikles i Skalskoven, et af landets smukkeste festivalområder. Festivalen som også kaldes Den lille Fede byder på mere end 100 koncerter.