Investeringsejendom i Nibe med erhvervs- og boliglejemål
Attraktiv udlejningsejendom i Nibe, bestående af 2 beboelseslejemål samt 1 erhvervslejemål.
Ejendommen blev totalrenoveret/ombygget i 2010-11 både ind-og udvendigt. På 1. sal blev der etableret 2 nye lejligheder på hhv. 98 og 77 m² som begge har adgang til tagterrasse samt parkeringsplads i gården. Lejlighederne fremstår i god stand med moderne planløsning som f.eks. køkkenalrum.
Lejemålet i stueetagen blev indrettet til biblioteket i forbindelse med deres indflytning.
Ejendommen er beliggende i centrum af Nibe by, hvorfor der også er mange daglige besøgende.
Nibe er kendt for den hyggelige bådehavn, gode handelsliv med mange specialbutikker, flot natur samt Nibe Festivalen. Byen har i de senere år gennemgået en stor udvikling med bl.a. mange nye udstykninger af parcelhusgrunde mv.
Ejendommen er beliggende i den gamle del af Nibe med smalle gader og hyggelige byhuse.
Energiklasse: C.
SKIFT ADGANGSKODE
Indtast din e-mail adresse, så sender vi dig en e-mail med link til nulstilling af din adgangskode