Portefølje med 8 ejerlejligheder og 3 erhvervslejligheder i Hedehusene
Porteføljen består af 8 ejerlejligheder og 3 erhvervslejligheder samt et mindre kælderareal på ca. 10 m².
Ejendommen, hvori lejlighederne er beliggende, er placeret centralt i Hedehusene med gode indkøbs- og transportmuligheder i gåafstand.
Vesterkøb er en sidevej til Hovedgaden i centrum af Hedehusene. Herfra er der kort afstand til stationen, hvor toget kører til Københavns Hovedbanegård på under 20 minutter eller til Roskilde Station på 7 minutter. Med den centrale beliggenhed er der kun få minutters gåtur til indkøb, spisesteder, caféer mv.