*Udlejningsejendom med 4 boligenheder og brugbar kælder.
*Ejendommen har status af småhus. *Beliggende i et skønt villakvarter. *Attraktivt afkast på 3,43% *Kontantpris kr. 9.995.000 *Sælger oplyser, at der er mulighed for at opdele til ejerlejligheder
Ejendommen
Ejendommen består af to separate enheder, som til sammen indeholder fire boliglejemål, der alle har separate indgange fra enhedernes to hovedopgange. Hertil er der en meget anvendelig kælder. De fire boliglejemål på hhv. 99, 99, 87 og 87 m² er i forskellig stand, hvorfor der er behov for istandsættelse af alle boliglejemål i større eller mindre omfang. Derimod er alle lejemålene godt indrettet, hvilket gør dem attraktive for mange typer af lejere og familiestørrelser. Lejemålene har brugbart køkken samt badeværelse, dog er det ene stuelejemål ikke installeret med badfaciliteter. Generelt fremstår ejendommen pæn og nydelig. I kælderen er der foruden teknik/varmeanlæg gode opbevaringsmuligheder for alle lejemålene. Der er tilhørende udendørsarealer i form af have, garager, skure samt indkørsel på grunden, hvilket to af lejemålene har brugsret til. På nuværende tidspunkt står det ene lejemål på 87 m² tom.
Mulighed for at udstykke lejlighederne til ejerlejligheder.
Beliggenhed
Ejendommen er beliggende i et roligt og hyggeligt villakvarter i Søborg, hvor der er masser af plads til parkering i gadeplan. Der er inden for gåafstand gode muligheder i forhold til indkøb, offentlig transport, fritidsaktiviteter mv. Ud over dette, er man beliggende med god adgang til motor- og indfaldsveje i form af Søborg Hovedgade og Helsingørmotorvejen.