Bar/natklub med 05-bevilling i Gothersgade
*Erhvervsejerlejlighed udlejet til branchens stærkeste lejer
*Lejekontrakt med selvskyldnerkaution fra solid og uafhængig kautionist
*Lejemålet er for nyligt istandsat af lejer
*Beliggende i en af landets mest kendte "gå-i-byen"-gader
*179m2, heraf 80m2 kælder
*Afkast 3,70%
På Gothersgade 33, midt i Indre København's gå-i-byen centrum, udbydes denne erhvervsejerlejlighed nu til salg.
Der er tale om en hjørneejendom, hvor lejemålet strækker sig over det veldisponerede stueplan og en kælderetage med et væld af anvendelsesmuligheder. Nuværende lejer har brugt store beløb på at indrette og lyddæmpe lokalerne, som er bygget helt om siden 2019 og nu huser en bar. Der er indgang fra gaden til det betragtelige barområde, som tilstødende har et lagerrum med håndvask. Dertil kommer sanitære faciliteter med tre toiletter. Kælderen byder på masser af yderligere opbevaringsplads med hele seks disponible rum. Bagtil er der et udendørs gårdmiljø.
En enorm værdi for lejemålet er 05-bevillingen, der er knyttet til denne adresse, da det ikke er muligt at få nye 05-bevillinger i kvarteret, hvor der i forvejen er en stor koncentration af disse.
Ejendommen er for nuværende udlejet til datterselskabet Rekom A/S. Fra d. 11/11 2020 kan lejen reguleres til markedsleje. Bemærk, at der på lejekontrakten er anført selvskyldnerkaution. Beliggenheden er helt ideel i det farverige og pulserende miljø med lignende etablissementer på rad og række, hvilket fordelagtigt vil tiltrække en eksisterende kundebase. Den gule facade, vinduerne ud mod fortovet samt placeringen på hjørnet af Gothersgade og Store Regnegade sikrer synlighed i gadebilledet. Tilgængeligheden er ligeledes særdeles god, da der er mindre end 500 meter til Strøget og metroen på Kongens Nytorv, mens Nørreport Station også nås til fods.