Frederikssundsvej 213 og 215 er en blandet bolig- og erhvervsejendomme. Synlig placering centralt i Brønshøj
Frederikssundsvej 215 er en blandet bolig- og erhvervsejendom med 2 boliglejemål, 3 erhvervslejemål, 3 garager og 3 p-pladser i gården, hvilket i lejeretslig forstand betragtes som et småhus. Ejendommen er opført i 1923 i mursten med lys pudset facade. Taget er tækket med røde tegl, vinduerne er termovinduer og ejendommen opvarmes med fjernvarme (fælles med naboejendommen). Der er individuelle målere på el, vand og varme (vand og varme afregnes sammen med naboejendommen).
Ejendommen indeholder to erhvervslejemål i stueplan og et på 1. sal. De 3 erhvervslejemål har et spænd fra 85 m² - 170 m² og et samlet erhvervsareal på 340 m². Stueplan er udlejet til henholdsvis beautyklinik og massageklinik, mens 1. sal er udlejet til en tandlæge. Erhvervslejemålene har renholdelsespligten foran ejendommen. De tre erhvervslejemål har også lejet en andel af kælderen, st. th. har 85 m², st. tv. 6 m² og 1. sal et mindre lokale. Tandlægeklinikken på 1. sal har desuden egen lille altan.
På 2. sal er indrettet ejendommens 2 boligenheder, begge på 80 m², hvilket giver et samlet boligareal på 160 m². Lejlighederne er pæne og velindrettet med fordelingsgang, store badeværelser, 2 værelser og en pæn stue med stort åbent køkken. Den ene beboelseslejlighed bliver ledig til købers eget brug pr. 01.01.2023
Frederikssundsvej 213 er en blandet bolig- og erhvervsejendom i 3 etager, der blev opført i 1926. Ejendommen er opført i mursten med gulpudset facade i stuen og hvidpudset facade på 1. sal. Taget er tækket med tegl af nyere dato, vinduerne er termovinduer og ejendommen opvarmes med fjernvarme. Ejendommen indeholder 4 boliger, som løbende er blevet renoveret og står i en rigtig god stand. Lejlighederne er alle indrettet med fordelingsgang, 3 værelser og køkken, toilet og bad. De 4 boliger har et samlet areal på 345 m² (heraf 4 m² erhverv) med et spænd fra 70 m² til 103 m². Herudover forventes det at der mulighed for at konvertere loftet til bolig enten som selvstændige lejligheder eller i forbindelse med de underliggende lejligheder.
Hele stueetagen består af et erhvervsareal på 184 m², udlejet ud til Restaurant Alanya. Lejemålet står i en overordnet pæn stand.