Ejendommen er en meget centralt beliggende investeringsejendom indrettet til kontorer med Det rådgivende Ingeniørfirma Henry Nielsen A/S som lejer af Østergade 44, hvor der også er et mindre lejemål der pt. står ledigt, samt Center for Ludomani i Østergade 42.
Bygningerne omkranser et større fælles område der anvendes til udeophold samt parkering. Der er endvidere parkering på siden af Østergade 44. Der er indkørsel til ejendommen fra såvel Østergade som fra Ridehusgade, hvilket tilsikrer nem og behagelig tilkørsel til parkeringsarealerne.
Bygningerne fremstår pæne og velvedligeholdte og er opført i blank mur med tag med rejsning belagt med tegl. Det er med andre ord en ejendom der kræver relativ lidt vedligeholdelse. Bygningerne er ikke ret dybe og derved er der et godt lysindfald, ligesom fleksibiliteten er fin. Dette er, sammen med den meget centrale beliggenhed, et rigtig godt udgangspunkt for en konvertering af bygningerne til evt boligformål, såfremt arealerne en dag skulle blive lediggjort.
Der ses endvidere at være en større teknisk byggeret på ejendommen. Denne er ikke værdisat og vil derfor ikke være et element i evt. forhandlinger og kan ikke være en betingelse for en given handel.
En pæn, velholdt og meget centralt beliggende ejendom med gode lejere og spændende alternative muligheder fremadrettet.
Ejendommen er energimærket med karakteren: C.
- Samlet etageareal: 2.442 m²
- Kontorejendom på det indre Østerbro
- Meget tæt på Odeon, Banegaard mv.
- 48 parkeringspladser
- Pris: 21.000.000 kr.