Velbeliggende fuldt udlejet boligudlejningsejendom beliggende blot 12 km fra Odense Centrum. Total nyistandsat 2023.
Ejendommen var oprindelig en lystejendom men er i 2023 gennemgribende renoveret og indrettet med 5 beboelseslejligheder. Bl.a. er der indlagt fjernvarme med gulvvarme overalt, nye indlagte el-installationer samt nyt tag, facaderne er renoverede og nye vinduer overalt. Derudover er der en fin muret garage samt et udhus. Ejendommen er fuldt udlejet og der er venteliste på boliglejemålene.
Der medfølger et ubenyttet grundstykke på 4830 m2 på separat matrikel på den anden side af hovedvejen.
Ejendommen ligger ved den hyggelige by Fangel, 12 km fra Odense centrum og 10 minutters kørset til den Fynske Motorvejsafkørsel ved Odense. Området er kendt for sine mange og store gartnerier med deraf store beskæftigelse.