Attraktiv investeringsejendom centralt i city- 3 families boligudlejning- i særdeles god stand
danbolig Erhverv Odense har fornøjelsen at udbyde denne attraktive investeringsejendom. Ejendommen er fuldt udlejet og i særdeles god stand.
Der er tale om en klassisk 3 families ejendom beliggende på Absalonsgade i hjertet af Odense - lige på kanten mellem det hyggelige "Godthåbsgade-kvarter" og city, tæt ved å-miljøet og Munke Mose - ganske enkelt tæt på ALT, gågademiljø, caféer, butikker, Letbane, og masser af grønne områder - ja, alt hvad bymidten kan byde ind med. Desuden en ensrettet gade med begrænset trafik.
Ejendommen fremstår flot, præsentabel og i særdeles god vedligeholdelsesmæssig stand. Fuldt udlejet, uden tomgang og med et nærmiljø, som sikrer at der altid vil være lejere klar til at ta' over.
Ejendommen har senest fået totalrenoveret facaden (i 2023), de fleste vinduer og døre er løbende udskiftet over en periode strækkende fra 2009 til 2013, ligesom badeværelser og køkkener ses opdaterede i samme periode og holdt i flot tidsløs stil. Der er HTH-elementer i køkken og bad i alle lejligheder.
De 3 lejligheder, består rum-for-rum af følgende:
Entre/gang, der giver adgang til baggård og trappeforløb til de øvrige lejligheder.
Stuen: Lille entre/gang, Soveværelse med adgang til badeværelse, 2 pæne stuer (ensuite, med gulvvarme), dejligt lyst element køkken.
1.sal: Entre/gang, smalt men praktisk indrettet køkken, badeværelse med brus, 2 store stuer (ensuite), soveværelse.
2.sal: Entre/gang, Pænt køkken med spiseplads, stue (med kvist), soveværelse og værelse, samt lille depotrum.
Der er flotte lakerede plankegulve i de fleste rum på alle 3 etager. Der er lille kælder med "vaskeri". Hyggelig delvist flisebelagt gårdhave med fælles skur, terrasse, lille udhus og mindre have udlagt med græs.
Der er tale om en yderst spændende og præsentabel boligudlejningsejendom og ikke mindst en særdeles god beliggenhed.
Vil du høre mere om investeringsejendommen, vil du bestille en fremvisning, er du nysgerrig eller mangler du yderligere oplysninger - så kontakt danbolig Erhverv Odense på 66112233, eller mail os på odense.erhverv@danbolig.dk