Investeringsejendom med særdeles velholdte lejemål på Vesterbro
• Investeringsejendom i Odense centrum
• Særdeles velholdte lejemål
• Attraktiv beliggenhed på Vesterbro
• Nem adgang til offentlig transport
• God og solid investeringscase
Nu udbydes ejendommen Vesterbro 4-8 til salg. Ejendommen er opført i 1860 og senest ombygget/tilbygget i 1991. Bygningen er opført i mursten og fremstår i dag med pudset facade. Taget er belagt med teglsten.
Ejendommen fremtræder med butiksfacade mod Vesterbro hvor der i stueetagen er 2 erhvervslejemål, der begge har store vinduespartier ud mod gaden. 1. og 2. sal er indrettet med lejligheder og fremtræder med hvide dannebrogsvinduer.
Indvendigt fremtræder ejendommen særdeles velholdt. I ejendommen er der 5 lejligheder som alle fremstår lyse og meget indbydende. Fælles for lejlighederne er, at de alle er moderniseret og løbende vedligeholdt. Lejlighederne er indrettet med lyse køkkener og badeværelser og har desuden lyse trægulve.
Der er adgang til lejlighederne fra ejendommens baggård via udvendig trappe og svalegang.
For flere af lejemålene er der udgang til altan/tagterrasse.
Ejendommen har en eftertragtet placering nær centrum og ligger blot få meter fra Odenses gågadenet.