1 erhvervslejemål og 3 boliger
Investeringsejendom beliggende i Odense SV, i gåafstand fra Odense Zoo, Odense Å, Skovsøen og 5 min. på cykel fra Odense centrum. Desuden er der blot 5 min. kørsel til nærmeste motorvejstilkørsel.
Ejendommen er opført i røde mursten med rødt tegltag. Bagbygning er med built-uptag med tagpap. Vinduer er nyere vinduer i plastrammer.
Ejendommen omfatter erhvervslokale i stueplan med City 4 Spil og Sportscafé samt 3 rigtig fine lejligheder på 1. - 3.sal fra 110 - 120 m².
City 4 Spil & Sportscafe:
Indrettet med spillecafé med bar, spillerum, køkken, mindre lager samt mellemgang med adgang til kælder, hvor der er depotrum samt 2 toiletter med fælles håndvask. Der er adgang til stueplan fra både Faaborgvej og p-arealet bagved ejendommen. I baggangen er der indrettet pakkeboxrum med Instabox og Budbee.
3 lejligheder:
Der er adgang fra Faaborgvej siden af erhvervslejemålet med dørtelefon. Alle lejligheder fremstår lyse og indbydende med lyse trægulve samt gipslofter. Køkken og bad fremtræder yderst pæne. Lejlighederne har endvidere altaner til begge sider af bygningen. Lejlighederne er meget populære, og der er ingen tomgang.
Øvrig kælder er med særskilt depotrum til lejlighederne, teknikrum, fælles vaskerum samt mulighed for cykelparkering.
Kælder fremstår høj og tør med både indvendig og udvendig adgang.
Bag ved ejendommen er der 2 parkeringspladser ved butikken samt tilhørende grundstykke med yderligere 8 parkeringspladser på egen matrikel, 10 m fra butikkens bagindgang.
Ejendommen er i pæn stand og fuldt udlejet.