Investeringsejendom i
Særdeles smuk og velbeliggende ejendom på Hjallesevej i Odense. Ejendommens beliggenhed er interessant med god synlighed for den erhvervsmæssige del ud mod lyskrydset, samt ganske kort afstand til centrum af Odense, nær letbanen med stop ved Benedikts Plads mv.
Selve ejendommen er opført i røde mursten med belægning af tagsten i traditionel vingetegl. Ejendommens klimaskærm fremstår pæn og løbende vedligeholdt, herunder er trappepartiet renoveret og malet indenfor nyere tid - og fremstår særdeles indbydende til lejernes fornøjelse.
Indretningsmæssigt indeholder ejendommen 5 boliglejemål, samt 2 erhvervslejemål jf. BBR. Begge erhvervslejemål er i dag udlejet til INSU sushi restaurant, der ligeledes har brugsret til ejendommens garage samt et tilhørende kælderareal til brug for lager/tilberedning mv.
Boligerne fremstår i varierende stand, men generelt rigtig pæne med god loftshøjde, plankegulve, pæne køkkener og bad.
Udenomsarealet er nemt at vedligeholde for ejer af bygningen, idet dette primært er flisebelagt. Derudover forefindes parkeringspladser på grunden til lejernes brug.
Kontakt os for yderligere information og eller fremvisning.