danbolig Erhverv Odense udbyder: Investeringsejendom i Odense C.
danbolig Erhverv Odense har fornøjelsen at udbyde Vesterbro 83 til salg sammen med ejendommene Vesterbro 72 og Vestre Stationsvej 58. Ejendommene kan købes samlet eller hver for sig.
Ejendommens beliggenhed på Vesterbro kan næsten ikke blive mere central, da Vesterbro er en forlængelse til Odenses gågadesystem. Tæt på ejendommen ligger Føtex ligesom Odense Letbane får stoppested tæt på ejendommen. Inden for gåafstand ligger Ansgar anlæg, Munke Mose, OUH og hele Odenses gågadesystem.
Ejendommen er opført i 1894 og har 3 separate bygninger.
Hovedhuset mod Vesterbro er i 2 plan med kælder. I en del af kælderen forefindes selvstændigt lejemål, som er udlejet til erhverv - men benyttes til bolig. I stueplan forefindes godt indrettet lejlighed med køkken, toilet, stue og 2 værelser i stueplan samt via indvendig trappe til kælder forefindes badeværelse og disponibelt rum. Der må forventes omkostninger til istandsættelse ved lejernes fraflytning i stueplan og kælder. Lejligheden på 1. salen er godt indrettet med køkken, bad og 3 værelser.
Baghuset med adresse Vesterbro 83B indeholder 3 separate små boliger med eget køkken, bad og toilet. Arealerne for lejlighederne på 1. salen stemmer ikke overens med de faktiske forhold, idet den ene af lejligheder reelt ligger på 2. sal, og det samlede boligareal dermed er større end anført i BBR-ejermeddelelsen.
Den sidste bygning er registreret som garage og benyttes af lejerne til opmagasinering.
Der er i 2009 givet tilladelse til huludfyldning mod Vesterbro med yderligere 2 lejligheder og et samlet boligareal på 142 m². Derudover er ejendommen lavere end naboejendommen, hvorfor der eventuelt er mulighed for at lave en tagetage yderligere på både den nye bygning, men også på det eksisterende forhus.