Rudkøbing Erhvervspark er et større ejendomskompleks med produktions- og lagerhaller.
Beliggende på et ca. 60.000 m² stort areal i erhvervsområdet i Rudkøbing.
Bygningerne, der hovedsaligt er opført og tilbygget i 90´erne, fremstår i god vedligeholdelsesstand og er rigeligt forsynet med hejseporte i forskellig stand.
Bygningerne er beliggende samlet, men på 3 forskellige matrikler, således med mulighed for frasalg.
Hovedbygningen - Ryttervænget 4 er en flot og markant produktionsejendom på ca. 11.000 m². Bygningen er tilbygget senest i 1995 med nyt administrationsafsnit og i 1998, hvor produktionslokalerne blev udvidet.
Ejendommen er opført i betonelementer pålagt søsten og tagkonstruktionen er build-up tag pålagt tagpap. Der er hældning på taget og der er isat ovenlysvinduer. Ejendommen har en frihøjde under spær på ca. 5,5-6 meter og bygningen er rigeligt forsynet med porte. Der er etableret værkførerkontorer og mandskabsfaciliteter flere steder i bygningen. Den i 1995 tilbyggede administrationsbygning er indrettet med kontorer i forskellige størrelser, omklædningsrum samt kantine på 1. sal.
2.754 m² er udlejet, resten vil være til købers disposition.
Ryttervænget 2 består af 3 stålprofilhaller. Hallerne andrager til sammen ca. 3.200 m², hvoraf ca. 1.400 m² er fri til købers disposition. 2 af hallerne er overvejende uisolerede, mens den 3. er isoleret. Alle hallerne er søjlefrie og har særdeles god portdækning.
Schnohrsvej 49 består af en fritliggende administrationsbygning og 2 haller, hvor den ene er isoleret og den anden uisoleret.
De ubebyggede arealer er fortrinsvist asfalteret. Der er gode tilkørselsforhold til alle bygninger og mulighed for udendørs oplag.
Se droneoptagelse på:
https://vimeo.com/186233588