Rødstensejendom med 6 boliglejemål
Boligudlejningsejendom med central placering i Assens
Ejendommen er opført i 1917 og fremstår i dag med røde mursten og med saddeltag belagt med tegl. Bag ejendommen er der et parkeringsareal til brug for lejerne samt en større lukket have.
Ejendommen indeholder i alt 6 beboelseslejligheder i varierende størrelser fra 44 m2 til 113 m2 samt en garage som er udlejet. Lejlighederne fremstår generelt i god vedligeholdt stand, men med køkken og bad af ældre dato.
Ejendommen er løbende blevet vedligeholdt siden nuværende ejer overtog ejendommen tilbage i 2018, hvor taget på den ene side er blevet udskiftet samt nogle af vinduerne.
Med den centrale placering i Assens og kort afstand til indkøb, skole og daginstitutioner, handels- og havnemiljø har der ikke været nogle udfordringer med at finde lejere til ejendommen og tomgangsrisikoen er derfor lav.