Menu

Tal ordentligt på de sociale medier

TAL ORDENTLIGT - 04 MAJ 2018 - #TAKT OG TONE

Socialmedia

Tal ordentligts 13 Facebook bud om tonen på sociale medier.

1) Skriv ikke noget på sociale medier, som du ikke ville sige i virkeligheden.

Tænk over: Ville jeg formulere mig på samme måde, hvis jeg stod ansigt til ansigt med en person?

 

2) Husk, at det er helt okay at være uenige.

Enighed er ikke nødvendigvis målet med en diskussion. Selvom man ikke bliver enige, kan man stadig blive klogere.

 

3) Gå efter bolden, ikke manden.

Hold fokus på emnet, der debatteres og ikke personen, du debatterer med.

 

4) Bliv på egen banehalvdel.

Start for eksempel sætninger med: “Som jeg forstår det” eller “Hvis det var mig”.

 

5) Brug tommelfingerreglen: Jo mere uenig man er, jo høfligere skal kommunikationen være.

Hvis du alligevel bliver mødt med en hård tone, så giv igen af modsatte skuffe.

 

6) Overvej, hvad den bedste tilgang vil være: Diskuter, ignorer eller bloker.

Tag diskussionen, hvis den er saglig og konstruktiv. Ignorer, hvis kommunikationen bliver ukonstruktiv. Bloker/anmeld, hvis kommunikationen bliver grov eller personlig.

 

7) Brug smileys/emojis for at kompensere for manglende kropssprog.

En simpel smilende smiley kan gøre en stor forskel for hvordan modtageren afkoder dit budskab.

 

8) Tag en pause, inden du reagerer på et indlæg/en kommentar.

Hvis du bliver vred over en kommentar eller et indlæg, så tag en pause – før du svarer. Få noget frisk luft eller tag en kop kaffe og vend tilbage. Overvej: Hvad vil jeg opnå? Vil en diskussion være meningsfuld? Eller er det bedre at sige “pyt”?

 

9) Spørg ind til andres holdninger.

Kom gerne dine meddebattører i møde ved at spørge interesseret ind til deres holdning – det kan tage brodden af mange diskussioner.

 

10) Overvej: Ville det være okay at min mor/far/ægtefælle/barn læste min kommentar?

Spørg dig selv, hvordan du ville have det med at dem, du har kær, så din kommentar. Og om du ville skrive det samme, hvis du diskuterede med dem?

 

11) Respekter andres ønsker.

Spørg om lov, før du poster, deler eller tagger dem i et opslag.

 

12) Tag ansvar for dine egne posts.

Moderer debatter, som du selv starter. Sørg for at folk holder en god tone på dine posts og blokér dem, der gentagende gange ikke kan finde ud af det.

 

13) Tal ordentligt til og om andre.

Det er vigtigt at huske, at ytringsfrihed kommer med et stort ansvar.

 

Indlægget er oprindeligt skrevet og bragt af Call Me

 

Disse 13 råd kan du sådan set bruge når som helst, når du kommunikerer – Og kommunikation på din arbejdsplads er heller ingen undtagelse. Den gode tone er nemlig med til at skabe et godt og effektivt arbejdsmiljø! Er du på udkig efter nye lokaler til din virksomhed, hvor effektiviteten har mulighed for at blomstre? Så kan du på Ejendomstorvet.dk søge blandt hele landets ledige erhvervslokaler, investeringsejendomme og kontorpladser!

 

Fik du læst?

Se alle indlæg i kategorien takt og tone

0 kommentarer


Skriv en kommentar

(max 1000 karakterer)
SKRIV KOMMENTAR