Menu

Om os

Erhvervshubben – Din vej til effektivitet

Ejendomstorvets erhvervshub er din vej til effektivitet – En erhvervsblog med fokus på den effektive arbejdsplads. Ligesom at Ejendomstorvets søgeportal samler hele landets ledige erhvervslokaler, kontorpladser og investeringsejendomme, så vil vi med denne blog gerne skabe et univers, hvor alt det bedste om effektivitet er samlet på ét sted.

Men med hvilket formål, tænker du måske? Jo det skal vi sige dig. Vi vil ganske enkelt inspirere lige netop dig til at blive mere effektiv i dit arbejde. Vi tror på, at der er mange måder, hvorpå du kan optimere din effektivitet. Du vil nå mere hver eneste dag og få mere overskud, og det kan vi garantere dig for vil resultere i mere arbejdsglæde – Og for hvem ville det ikke være fedt!?

Vi vil i samarbejde med vores fantastiske samarbejdspartnere berige dig med en masse inspirerende indhold, som på den ene eller den anden måde altid vil relatere sig til den effektive arbejdsplads. Her kan du få konkrete tips og tricks til mere effektivitet på dit arbejde, eller du kan læse om vores forskellige cases, hvor vi besøger virksomheder, som giver deres bud på, hvordan man skaber et effektivt arbejdsmiljø.

Hvem henvender vi os til?

Vores erhvervshub er til dig, der ønsker at blive mere effektiv. Og den er sådan set også til dig, som mener, at du ikke kan blive mere effektiv – For det kan du, det lover vi dig. Vi vil på det stærkeste opfordre dig til at dykke ned i vores effektivitetsunivers, for der venter dig mange gode tips og tricks. Når først du begynder at tage de gode råd til dig, så er det faktisk ikke så svært det der med effektivitet, og du vil lynhurtigt mærke, at det faktisk giver pote!

Og hvem er vi så? Mette og Amalie hedder vi, og vi sidder i marketing- og kommunikationsafdelingen hos Ejendomstorvet. Mette som Marketing- og kommunikationschef og Amalie som studentermedhjælper til kommunikation. Vi er begge helt vildt nysgerrige på effektivitetsbegrebet, og vi bliver konstant klogere, hvad det angår.

Vi brænder for at gøre dig og din arbejdsplads mere effektiv, og vi håber, at I er med os!