Menu

Lad ikke frygten for at investere stoppe dig!

FEJERSKOV INVEST - 05 JUNI 2019 - #INVESTERING

 

Indlægget er skrevet af Fejerskov Invest

Der er rigtig mange, som er bange for at investere. Du er måske en af dem? Hvis du er det, så får du her nogle af de faktorer, som skræmmer folk fra at investere samt et forslag til, hvordan du bekæmper frygten.

“Jeg laver måske en dårlig investering og mister penge”

Det er nærmest en garanti, at du på et tidspunkt vil tabe penge på aktiemarkedet. Og dette tab kan have mange forskellige størrelser. Dog bør dette ikke holde dig fra at investere, da du får afkast af dine aktier. Faktisk er det en fordel, at du sparer op og kommer i gang med at investere. For jo før du starter, jo større er chancen for, at du når dine økonomiske mål – uanset hvilket afkast du får. Dertil skal det tilføjes, at aktiemarkedet gennemsnitligt stiger hvert år. Altså er sandsynligheden for en gevinst ret god.

“Jeg har ikke nok penge at investere for”

Mange føler ikke, at de har nok penge at investere for, og at investering kun er for de rige. Dette er dog en kæmpe fejltagelse, for investering er for alle. Mange mennesker har nogle få penge tilgængeligt, som de kan spare op, når deres faste udgifter er betalt (og der er afdraget på eventuel gæld). Sandheden er, at du kan starte med at investere, uanset hvor mange penge du har at gøre godt med. Du bestemmer nemlig helt selv, hvilken størrelse din investering skal have.

Min første investering var på 1.500 kr. Dette kiggede mange skævt på, for ”hvis man skal investere, så skal man da gøre det for et meget større beløb”, men det er er en hel forkert tankegang at have.

“Jeg ved ikke, hvem jeg kan stole på”

Når det kommer til penge og investering, er der en masse utroværdige stemmer. Dette er folk, som forsøger at tage dine penge. Det er svært, at finde ud af hvem man egentlig kan stole på. Men der er heldigvis flere måder, hvorpå du kan komme udenom at blive snydt.

Hvis du virkelig gerne vil have professionel hjælp, så gå til en rigtig og uafhængig børsmægler. Grunden til at jeg anbefaler disse er, at de ofte kun får noget ud af at hjælpe dig, hvis du selv tjener penge på handlerne. Altså er de på samme side som dig.

Derudover kan du stole på dig selv. Der findes så mange redskaber, og der er så meget viden tilgængelig. Så hvis du tillærer dig en basisviden, så er du faktisk klar til selv at lægge en effektiv investeringsstrategi, som passer til lige netop dig.

“Jeg ved ikke, hvordan jeg starter”

Det er heldigvis ikke så svært, som mange går og frygter. Sæt en søndag af, hvor du lærer noget om investering og sætter dig nogle mål. Dernæst kigger du på din økonomi og finder ud af, hvordan det står med denne. I forbindelse hermed vurderer du, hvor meget du kan sætte til side til investering hver måned. Se, nu er du allerede godt på vej!

Den største investeringsfejl er faktisk IKKE at starte. Den simple handling at spare penge op, er den mest kraftfulde handling, som du kan lave – så i gang med det!

Leder du efter en investeringsejendom?

Er du på jagt efter en investeringsejendom? Så kan du få et overblik over alle ledige erhvrevslokaler, investeringsejendomme og kontorpladser på Ejendomstorvet.dk. Klik her og start din søgning allerede nu!

Fik du læst?

Se alle indlæg i kategorien investering

0 kommentarer


Skriv en kommentar

(max 1000 karakterer)
SKRIV KOMMENTAR