Indlægget er skrevet af Halfdan Timm
Hvis du spørger en almindelig dansker om ”investering”, tænker vedkommende sikkert på aktier. Ud over aktier er også investering i obligationer en ofte anvendt mulighed. Mange kombinerer de to for at sprede deres risiko. De forholdsvis få danskere, der investerer i ejendomme, gør det typisk i form af en investeringsforening og tidligere i form af et kommanditselskab med ubegrænset, personlig og solidarisk hæftelse for kommandanterne.
Der er fordele og ulemper ved investering i fast ejendom sat op mod de andre muligheder, du har for at placere dine penge.
De kan grundlæggende deles op i fire overskrifter – hvor meget arbejde du har med din investering, hvor likvid din investering er, hvor stor risiko du har og hvor stort et afkast du får af dine penge.
Vi kan sætte overskrifterne således op:
Risikopunktet er meget vigtigt. Hvis dine aktier taber 50 % i værdi, skal de stige 100 % bare for at vinde det tabte ind igen. Du taber ikke penge på din ejendomsinvestering, og det akkumulerede overskud bliver til mange penge over tid. I Tony Robbins’ bog ”Money – Master the Game” er en af de vigtigste indledende pointer, at dine investeringer bør strikkes sammen, således at du aldrig taber penge, fordi det er så dyrt.
Dette punkt er i sagens natur svært at sige noget om. En dygtig aktieinvestor vil tjene mange penge her, mens en amatørinvestor risikerer at tabe en stor formue.
Vi kan dog til at starte med fastslå renten og derved afkastet af investeringer i obligationer. Afhængigt af landet og løbetiden får du en rente på 1-3 % for danske statsobligationer, der er blandt de mest sikre i hele verden og derfor også dem med det ringeste afkast. Et afkast på 1 % med en 1-årig eller 3-årig obligation taber du takket være inflationen faktisk netto penge på!
Aktier er mere risikofyldte end obligationer. Den risiko skal naturligvis honoreres med en højere præmie. I bogen ”Din Økonomi” kommer de to CBS-professorer Michael Møller og Niels Christian Nielsen frem til, at du for at tage risikopræmien med aktier – og risikere at sælge på det forkerte tidspunkt, hvis fx din bank trækker stikket med en gearet investering – får et merafkast i forhold til obligationer på 2-3 %.
Det betyder, at dit årlige afkast med aktier bør ligge på ca. 6 %. Kigger vi 100 år tilbage, har aktier i USA, efter inflation, givet et afkast på 8.5 %. Danske aktier har givet et lidt mindre afkast.
Det er svært at spå – især om fremtiden. Men et godt bud er, at du rammer 5-7 % afkast om året med aktier.
Med ejendomsinvestering er det ligeledes svært at give et fast tal for, hvor mange penge du står til at tjene.
Vi søger således en investering med højere afkast og mindre risiko mod at give afkald på en vis likviditet i investeringen og et mindre løbende arbejde.
Leder I efter et nyt kontor?
Hvis I er på jagt efter et nyt kontor til jeres virksomhed, kan I starte jeres søgning på Ejendomstorvets portal. Her er hele landets ledige erhvervslokaler, investeringsejendomme og kontorpladser annonceret. Se meget mere lige her.
INFORMATION
Det kan tage lidt tid før din kommentar vises, da vi godkender kommentarer for at undgå SPAM
SKIFT ADGANGSKODE
Indtast din e-mail adresse, så sender vi dig en e-mail med link til nulstilling af din adgangskode