Menu

Kontorbelysning der inspirerer

GRAPE - 09 OKTOBER 2019 - #INDRETNING

Indlægget er oprindeligt skrevet og bragt af Grape.

Vores omgivelser giver os ekstra inspiration og energi – eller det modsatte. Derfor har kontorbelysningen sammen med indretningen også en afsmittende effekt på udbyttet af vores timer på kontoret. Det kan med andre ord betale sig at gøre sig umage, når der investeres i nye lamper til kontoret.

Men hvad er god kontorbelysning?

God kontorbelysning opnås ikke alene på baggrund af tørre lysberegninger. Der skal selvfølgelig være lys nok til arbejdet. Men ud over det kan et gennemtænkt lysdesign altså også bidrage til et inspirerende kontormiljø. Det opnås blandt andet med variation. Sæt for eksempel ekstra spot på billeder og bygningsdetaljer. Tænk også i hvordan skyggeeffekter kan gøre jeres omgivelser mere interessante. Herunder finder du en guide samt inspiration til jeres kontorbelysning.

Den generelle kontorbelysning

Ifølge arbejdstilsynets retningslinjer bør lysstyrken overalt i kontoret være 300 lux målt 85 cm over gulvet. Dette kan forudestimeres med lysberegninger. Men et ensidig teknisk afsæt kan faktisk give et unødvendigt højt strømforbrug og et fladt udtryk uden perspektiv og dybde. Beherskede forskelle i lysstyrken (også kaldet luminansspring) giver mere dybde i lokalet og gør omgivelserne mere inspirerende. Det mest inspirerende lysdesign opnås, når de små luminansspring tilskyndes ved brug af flere forskellige typer lamper.

For det meste kommer man til sin kontorbelysning ikke udenom at starte med et dækkende antal loftlamper. Hvis der er tilstrækkeligt med lofthøjde, kan loftlamper med inddirekte lys give en meget behagelig og effektfuld belysning. Er der ikke så højt til loftet, er flade LED lamper et godt bud. Dem findes der heldigvis rigtig mange af. Men bemærk at LED er ikke bare strømbesparende fordi det er LED. Så sørg derfor for at sammenligne lumen pr. watt. Altså hvor meget lys lampen giver pr. watt, den forbruger. Det vil kunne mærkes direkte på el-regningen.

Loftlamperne kan med fordel suppleres med spots til at fremhæve dekorative elementer som akustiske billeder, bygningsdetaljer og vægbeklædninger. De såkaldte wall-wash’ere kan også give et blødt og effektfuldt inddirekte lys ved at bruge væggene som reflektor.

Arbejdsbelysningen kan ikke undværes

Der hvor de tekniske specifikationer er vigtigst, er faktisk når det gælder arbejdsbelysningen. Altså skrivebordslampen eller tilsvarende. Arbejdslyset skal først og fremmest give tilstrækkeligt med lys (min 500 lux) på skrivearealet. Det kunne man i princippet opnå ved at skrue 2-300 lux op for den generelle kontorbelysning. Men det ville både give et alt for højt strømforbrug og kunne i værste fald gøre det decideret ubehageligt at opholde sig i kontorlokalet. Så vi anbefaler en god og fleksibel skrivebordslampe, der ud over at give minimum 500 lux på skrivefladen også giver et lys med en præcis farvegengivelse (en høj RA værdi).

Vidste du i øvrigt, at behovet for god arbejdsbelysning stiger med alderen?

Panzeri® Jackie arbejdslampe >

Lysstyring med DALI

Flere og flere lamper kan kobles til systemer, der styrer kontorbelysningen. Den mest udbredte standard i Danmark hedder DALI. Med DALI får I en masse muligheder for at styre lyset fx med forskellige scener og tidsindstillinger. Og er der noget i opsætningen, der skal ændres eller justeres, sker det oftest enkelt via kodning af en central enhed. Næsten alle lamper kan i princippet udstyres med DALI styring. Det giver nogle interessante muligheder for lysdesignet og økonomien.

Panzeri® har alt hvad I skal bruge af belysning til jeres kontor

Hos Grape er vi specielt glade for og stolte af at repræsentere Panzeri® her i Danmark. For så kan vi nemlig tilbyde jer egen import af alle de lamper, der skal bruges for at få en korrekt og stemningsfuld belysning i kontoret. Foretrækker I at købe Panzeri® lamperne gennem jeres sædvanlige forhandler, er det selvfølgelig også en mulighed.

Panzeri® lamper >

Leder I efter det rette kontor?

På Ejendomstorvets søgeportal kan I få et overblik over hele landets erhvervslokaler, investeringsejendomme og kontorpladser – og I kan søge helt gratis og uforpligtende blandt alle emnerne. Klik her og start din søgning allerede nu. 

Fik du læst?

Se alle indlæg i kategorien indretning

0 kommentarer


Skriv en kommentar

(max 1000 karakterer)
SKRIV KOMMENTAR