Menu

Butiksindretning der inspirerer og motiverer jeres kunder

GRAPE - 26 DECEMBER 2019 - #INDRETNING

Indlægget er oprindeligt skrevet og bragt af Grape.

Hos Grape tror vi på, at omgivelser påvirker adfærd. Tænk bare på hvordan en tur i skoven eller et besøg i en stor katedral kan påvirke din sindstilstand. Ikke alle butiksindretninger har plads til skove og hvælvinger. Men vi ved, vores sindtilstand påvirkes af omgivelserne. Derfor påvirker jeres butiksindreting også kundernes købelyst og loyalitet. Så det kan altså betale sig at gøre sig meget umage med butiksindretningen. Det vidste du nok i forvejen. Herunder får du vores anbefalinger til, hvordan det for eksempel kan gøres.

Inviter naturen indenfor

Naturen og dens elementer har en helt speciel beroligende effekt på os mennesker. Vi føler os for det meste rigtig godt tilpas omgivet af træer, bjerge og vand. Så hvorfor ikke invitere nogle af naturens elementer med indenfor? For når jeres kunder har følt sig godt tilpas, har de både købt mere og fået lyst til at komme igen. Derfor vil en butiksindretning fra Grape ofte kunne genkendes på brugen af naturens runde former, organiske materialer og afdæmpede naturinspirerede farver.

Butiksbelysning i verdensklasse

De fleste ved det godt. Belysningen er måske isoleret set det vigtigste enkelte element i enhver form for indretning. Når det kommer til butikker, er det faktisk alfa omega at have butiksbelysning i verdensklasse. Lyset skal have den rigtige styrke samt optimal farvegengivelse og temperatur. Den skal også doceres rigtigt, så jeres kunder styres hen til de rigtige varer og de impulskøb, der er så vigtige for jeres bundlinje.

Panzeri® lamper til din inspiration

Akustikken er også vigtig

Som regel er der ikke de store udfordringer med lyden i en butik, der er fyldt godt op med varer. Men nogle typer butikker har måske ikke så meget tøj eller andre bløde varer på hylderne. Det kunne for eksempel være cykelforretningen eller bilforhandleren. I de tilfælde er det derfor ekstra vigtigt, at have øje for, at akustikken også påvirker kundernes trivsel og købelyst.

Indretning af butikskæder

Siden 2007 har vi lavet mere end 80 komplette danske Qvik-To-Go butikker for Q8 og mere end 200 loungeindretninger for OKQ8 i Sverige. Vi har også udviklet og leveret et kædekoncept for bager og cafe virksomheden Farumhus. På den baggrund er vi kommet godt ind i, hvordan butikskæder får den bedste synergi ud af at have mange butikker i samme koncept.

Butiksindretning med Grape

Når I køber butiksindretning hos Grape er I altså sikre på at møde solide kompetencer især indenfor:

– Indretning af butikker der skal inspirere
– Butiksbelysning
– Akustik
– Projektstyring og logistik
– Levering af spec. inventar

Så uanset om I har brug for en totalentreprise, eller måske blot en ny disk, har vi mulighed for at hjælpe jer helt i mål.

Q8 anbefaler Grape til butiksindretning

I forbindelse med opgradering af vores butikskoncept og efterfølgende udbudsrunde valgte vi Grape som hovedleverandør af butiksindretning. De har været vores leverandør siden 2007 og har altid levet op til de forventninger og den afstemning, der blev lavet i forbindelse med samarbejdets indgåelse.

Grape har flere professionelle montør teams, og de leverer varen uden at pive; trods stramme tidsplaner. At arbejde med Grape som hovedleverandør på inventarsiden er et plus; og alle opgaver, der er stillet små som store, er leveret. Når der sker en fejl; som ikke kan undgås når tingene skal gå stærkt, viser Grape også her en høj kvalitet og seriøsitet.

Jeg vil til enhver tid anbefale Grape som samarbejdspartner og leverandør af butiksindretning.

Jens Bundgaard, Teknisk Chef Q8, Kuwait Petroleum (Danmark) A/S

Mangler du det rette lokale til din virksomhed?

Før du kan gå i gang med indretningen af dit butikslokale, kræver det, at du har fundet det helt rette lokale til din virksomhed. Det kan Ejendomstorvet hjælpe dig med. Ejendomstorvet.dk giver dig et overblik over hele landets ledige erhvervslokaler, investeringsejendomme og kontorpladser. Og du kan tilmed søge helt gratis og uforpligtende blandt alle emner. Klik her og start din søgning med det samme!

Fik du læst?

Se alle indlæg i kategorien indretning

0 kommentarer


Skriv en kommentar

(max 1000 karakterer)
SKRIV KOMMENTAR