Menu

Bæredygtig indretning af Reconor’s nye domicil

EJENDOMSTORVET - 20 NOVEMBER 2019 - #INDRETNING

Som du måske ved, er Ejendomstorvet portalen, som giver dig et overblik over hele landets ledige erhvervslokaler, investeringsejendomme og kontorpladser. Derfor synes vi, at det er oplagt at teame op med forskellige virksomheder, der kan gøre dig og os kloge på, hvordan man indretter de mange forskellige lokaler, som vi formidler via vores portal. Til det har vi blandt andet indgået et samarbejde med 2RETHINK, som sælger innovative og bæredygtige designløsninger til virksomheder.

Indretning for Reconor A/S

2RETHINK har netop afsluttet et spændende indretningsprojekt for virksomheden Reconor A/S.

Reconor er en landsdækkende gruppe af virksomheder. Du kender måske deres brands City Container, Norecco eller GrusDirekte. Måske ser du lastbilerne på vejen eller får grus leveret direkte hjem til indkørslen. De 425 ansatte hos Reconor A/S arbejder hårdt for at håndtere byggeaffald og sikre, at ressourcer såsom grus, sten og plast køres til og fra byggepladser og håndteres på den mest cirkulære måde.

I maj 2019 kontaktede de 2RETHINK og bad om hjælp til at indrette og møblere deres nye domicil i Farum. Reconor havde fundet en lækker og moderne kontorbygning, som blot lå få hundrede meter fra deres eksisterende lokaler. Det nye domicil stod tomt, og Reconor var klar til at flytte allerede d. 1. juli 2019, så det skulle gå stærkt.

Reconors nye domicil i Farum

Moderne og bæredygtig arbejdsplads

Dagen efter første møde fik 2RETHINK sat to indretningsarkitekter i gang med at skabe en topmoderne og bæredygtig arbejdsplads, som afspejlede Reconor-gruppens DNA. Reconor har nemlig et særligt fokus på miljøet – både hvad angår det miljø, som omgiver os, men også arbejdsmiljøet i deres virksomhed. 2RETHINK skulle derfor have omtanke for miljø og medarbejdere i deres løsningsforslag til Reconor.

Materialeoversigt – Inspiration

Efter 14 dage blev indretningsforslaget præsenteret for Reconor, og de første møbler, akustikprodukter og indretningsløsninger blev beset og afprøvet i 2RETHINK’s showroom i Gentofte. Reconor var ikke et sekund i tvivl. 2RETHINK’s unikke og bæredygtige løsninger, som blandt andet var præget af natur- og genbrugsmaterialer, matchede Reconor’s ønsker perfekt. Med denne løsning kunne 2RETHINK skabe liv, varme og nærvær i den nye bygnings moderne udtryk.

Pauseområde

Pauseområde

Det færdige domicil

Reconor og 2RETHINK valgte i fællesskab, at alle arbejdsborde, reoler, mødeborde og lignende skulle produceres i Danmark. Jylland kan noget på pris, kvalitet og leveringssikkerhed, og dette kombineret med nogle unikke løsninger fra for eksempel Holland, Tyskland og Sverige resulterede i, at Reconor’s domicil stod klar d. 1. juli 2019. I dag er Reconor faldet godt på plads i deres bæredygtige og internationale domicil i Farum.

Klik her hvis du vil se lignende cases fra 2RETHINK.

Leder du efter de nye lokaler til din virksomhed?

Ejendomstorvet.dk samlet hele landets ledige erhvervslokaler, investeringsejendomme og kontorpladser, og du kan søge helt gratis og uforpligtende blandt alle emnerne. Klik her og start din søgning med det samme.  

Fik du læst?

Se alle indlæg i kategorien indretning

0 kommentarer


Skriv en kommentar

(max 1000 karakterer)
SKRIV KOMMENTAR