Indlægget er oprindeligt skrevet og bragt af Grape
Aktivitetsbaseret arbejdsplads eller kontorindretning stiller forskellige typer arbejdsområder til rådighed og giver dermed valgmuligheder. Jeres medarbejdere og nære samarbejdspartnere vil altid kunne vælge plads efter behov, humør, arbejdsopgaver eller projekt. Så uanset om det er time for time eller måned for måned, så bestemmer brugerne selv.
Ikke to virksomheder er ens, så hvilke typer arbejdspladser I konkret har behov for, og hvordan de indrettes bedst, bør afdækkes igennem workshops og analyser. Virksomhedens størrelse er også afgørende. Er I fx 5-10 medarbejdere, er der både mindre behov og mulighed for en aktivitetsbaseret arbejdsplads. Herunder dog nogle illustrative eksempler, der viser nogle af de muligheder, I kan implementere i jeres kontorindretning.
I kontorets fokusområder skal der være ro til fordybelse i krævende opgaver. Her bør der fx. være regler om brug af telefonen. Fokusområder kan optimeres med akustiske elementer og visuelle afskærmninger. Et fokusområde kan også være et åbent kontor. Men indretning med små cellekontorer, afskærmede arbejdshubs eller måske øreklapstole understøtter fordybelsen.
I virksomhedens labs og projektzoner skal grupper kunne mødes omkring projekter. For at imødegå forstyrrelserne fra en livlig projektgruppe, eller hvis projekter er fortrolige, kan der med fordel indrettes lukkede labs. Projektzoner er mere åbne og kan sagtens omfavne flere projekter eller inkludere dem, der bare trives med og inspireres af liv og social kontakt.
Til virksomhedens faste teams, der samarbejder over længere tid (fx en intern salgsafdeling eller bogholderiet), kan der med fordel stilles permanente teamområder til rådighed. Det er således ikke alle, der i praksis står overfor at vælge en ny arbejdsplads på daglig eller ugentlig basis.
Under uret er mødepunkter, som inviterer til uformelle og spontane møder over en hurtig kop kaffe. Under uret fremmer de sociale forbindelser i virksomheden og understøtter vidensdeling. “Det lyder spændende; lad os mødes under uret og vende mulighederne.” Under uret kan være et højbord, en cafe eller måske en lounge. Formen er ikke afgørende, bare det bliver uformelt. Uret sikrer, at man ikke glemmer tiden …
Touch down er et af de mere modne “moderne begreber” indenfor kontorindretning og beskriver arbejdsområder, der står til fri afbenyttelse af de medarbejdere, der for det meste er ude af huset, men har brug for et par timers fokuseret arbejde og måske den printer, man ikke har med i bilen eller på sin rejse.
Møde- og konferencelokalet er måske vigtigere end nogensinde. Her mødes medarbejdere og samarbejdspartnere til formelle møder, undervisning eller læring – fysisk eller virtuelt. Det sidste mener vi dog aldrig helt kommer til at erstatte det at mødes i samme lokale. Heldigvis da. Men mødelokalerne er blevet mere teknologiske og tilbyder de nye muligheder.
Vi mener, fremtidens arbejdsformer bør understøttes af indretninger, der giver plads til, at virksomheders medarbejdere i perioder kan indgå i projektgrupper med medarbejderne fra andre virksomheder. En del af co-working begrebet.
Har du endnu ikke findet det rigtige lokale til din virksomhed, eller er du blot nysgerrig på, hvad der er ledigt lige nu? Så kan Ejendomstorvet.dk hjælpe dig. På vores søgeportal kan du få et overblik over hele landets ledige erhvervslokaler, investeringsejendomme og kontorpladser – og du kan søge helt gratis og uforpligtende blandt dem alle. Klik her og start din søgning med det samme.
INFORMATION
Det kan tage lidt tid før din kommentar vises, da vi godkender kommentarer for at undgå SPAM
SKIFT ADGANGSKODE
Indtast din e-mail adresse, så sender vi dig en e-mail med link til nulstilling af din adgangskode