Menu

Et ergonomisk arbejdsmiljø

FALCK HEALTHCARE - 10 MARTS 2019 - #ERGONOMI

Indlægget er oprindeligt skrevet og bragt af Falck Healthcare

Det er vigtigt at minimere slid og gener hos medarbejderne, når de er på arbejde. Hvis ikke der er fokus på deres ergonomi, risikerer man medarbejdere med ømme led og muskler, som ikke yder deres bedste, når de er på arbejde. Samtidig risikerer man, at deres gener ender i et sygefravær.

Få styr på ergonomien, forebyg sygefravær og øg trivsel og produktivitet.

Den 100 % anatomisk korrekte arbejdsstilling findes ikke, men du kan selv gøre meget for at beskytte din krop mod gener og arbejdsskader.

Ergonomi og trivsel

Når vi taler om fysisk arbejdsmiljø, også kaldet ergonomi, handler det ofte om indstilling af bord og stol, lysindfald, temperatur osv.

Men ergonomi er meget mere end højden på dit bord og mulighederne for hjælpemidler.

Det gælder om at reducere de påvirkninger, som kan medføre arbejdsbetingede belastninger og lidelser, også selvom det måske kræver en ændring i arbejdsopgaver og rutiner.

Gevinst for hele arbejdspladsen

Ved at have en åbenhed omkring ergonomi skabes øget motivation og arbejdsglæde på arbejdspladsen.

Der er mindre risiko for nedslidning og skader, sygdomme forebygges og sygedage på grund af dårlig ergonomi og trivsel kan nedsættes.

Medindflydelse skaber sunde medarbejdere.

For at skabe god ergonomi på arbejdspladsen skal der tages udgangspunkt i sammenhængen mellem arbejdet og mennesket. Her har både du og arbejdspladsen ansvaret.

Jo større indflydelse du har på dit arbejde og dine arbejdsopgaver, jo mindre risiko er der for, at du får ondt.

Det er vigtigt at skabe åbenhed for forandring med udgangspunkt i egne forventninger og ønsker. Derigennem kan man skabe en god ergonomisk arbejdsplads, som sikrer gode forudsætninger for trivsel på arbejdspladsen.

Indretning, redskaber og hjælpemidler

  • Indstil din arbejdsplads, så du bruger inventaret optimalt
  • Brug hjælpemidler hvis nødvendigt

Vaner og holdninger

  • Det kræver motivation og tålmodighed, når du skal ændre vaner. Planlæg derfor, hvordan du vil ændre dem

Arbejdsstillinger

  • Varier dine arbejdsstillinger
  • Den bedste stilling er den næste stilling

Fysisk aktivitet

  • Lav muskelstyrkende øvelser samt strækøvelser. Dette kan mindske smerter i ryg, nakke og skuldre.

Organisering og tilrettelæggelse

  • Varier dine arbejdsopgaver
  • Vær aktiv i løbet af dagen. Hold gå-møder, giv din kollega en mundtlig besked, benyt det fjerneste toilet, kopi- og kafferum og tag trappen i stedet for elevatoren.

Indstil din arbejdsplads

Stolen

 

  1. Indstil ryglænet, så det støtter i lænden
  2. Lad fødderne hvile på gulvet
  3. Hav en knytnæves afstand mellem sædets forkant og din knæhase

 

Bordet

  1. Sid tæt ved bordet
  2. Juster bordhøjden, så bordet understøtter dine armen
  3. Hold albuerne/armene tæt til kroppen
  4. Placer dit keyboard så dine underarme er understøttet af bordet
  5. Placer gerne musen ud for maven, men bevar underarmsstøtte

 

Skærmen

  1. Sid midt for skærmen
  2. Stil skærmen, så dine øjenbryn flugter med den øverste skærmkant
  3. Placer skærmen, så den er cirka en armslængde fra din krop
  4. Tænd gerne bordlampen

 

Variation

  1. Varier dine arbejdsstillinger med hyppige mellemrum
  2. Anvend den siddende stilling, den stående stilling samt den halvt stående stilling

 

Leder I efter nye lokaler til jeres virksomhed?

Mangler I det helt rigtige erhvervslokale, hvor I kan skabe de rette ergonomiske rammer for alle medarbejderne? Så kan I søge blandt hele landets erhvervslokaler, investeringsejendomme og kontorpladser på Ejendomstorvet.dk. Klik her!

 

Fik du læst?

Se alle indlæg i kategorien ergonomi

0 kommentarer


Skriv en kommentar

(max 1000 karakterer)
SKRIV KOMMENTAR