Menu

På besøg hos Contractbook i Uptown

EJENDOMSTORVET.DK - 09 OKTOBER 2018 - #CASES

En stemning af frihed og iværksætteri rammer tungt, da vi træder ind i det gamle pakhus i Nordhavnen. På den anden side af døren til pakhus 47 gemmer sig kontorhotellet Uptown, en verden af iværksættere og etablerede virksomheder, hvor kun fantasien sætter grænser for dagsordenen. Blandt de mange frokostspisende mennesker, træder Viktor Heide frem med et stort smil og byder velkommen.

 

Den velklædte unge mand har briller og lyst hår. Han ligner absolut en, som har styr på sine prioriteter. Noget som de fleste iværksættere nok kan nikke genkendende til som kriteriet for at have en succesful forretning. Kontorhotellet vrimler med mennesker i alle aldre, der alle har fuldt fokus på deres egne projekter. Stemningen emmer af seriøsitet og omhyggelighed, samtidig er der plads til et spil bordtennis mellem de mange virksomheder, der er placeret i Uptown.

uptown_kontorhotel

“Folk tror ofte, at kontorhoteller kun er for unge og iværksættere, men det er en af de største myter, der findes om kontorhoteller. Her er både nye virksomheder og veletablerede virksomheder, som har eksisteret i mange år” fortæller Viktor Heide, som er medstifter og COO i Contractbook, der også bor i Uptown.

I slutningen af 2015 etablerede Viktor, Niels og Jarek legal-tech virksomheden Contractbook med den simple vision om at gøre kontrakthåndtering så simpelt og ligetil som overhovedet muligt. Tidligere drev Viktor og hans to partnere et digitalt bureau under lidt mere intime forhold. Men med etableringen af Contractbook blev det vigtigt at finde et pænt og ordentligt sted, hvor de samtidig fik tid til at fokusere på kerneforretningen.

“Det er den nemme løsning. Der er nogen der køber mælk for dig, sørger for frokost og anden forplejning, så du kan koncentrere dig om din forretning, og det er enormt belejligt,” fortsætter Viktor Heide.

Storrum_uptown_kontorhotel

Contractbook

Billede: Fra venstre, Viktor Heide COO, Jarosław Owczarek CPO og Niels Martin Brochner CEO

Socialt netværk, miljø og fleksibilitet

Vi befinder os hos Uptown en tidlig eftermiddag, efter en rundvisning sætter vi os til rette ved ét af de mange fælles borde, der er opstillet hos Uptown. Fancy interiør dekorerer bordene. Designermøblerne, de utallige lamper og de mange hyggekroge giver et indtryk af, at der er tænkt over detaljerne. Store dele af kontorhotellet består af kombinationer af skriveborde, højborde og hyggekroge, der giver plads til fordybelse.

Vera, den hvide, pjuskede kontorhund følger lystig Viktor rundt og hilser på alle, der kommer forbi.

 

“Fordelene ved at bo i et kontorhotel er mange. Vi arbejder ofte meget sent om aftenen, og her er altid mennesker. Det giver en følelse af nærvær og fællesskab. Det er enormt fleksibelt og en all-in-one løsning. Kontorhoteller er optimale til start-ups, fordi du kan skalere op og ned efter behov. Samtidig gør omgivelserne som luft og havudsigt det lækkert at være her. Kompromiset er, at det er beliggende i Nordhavnen og ikke indre by,” siger Viktor Heide.

 

Da samtalen flyder over på de sociale fordele ved et kontorfællesskab, afliver Viktor Heide endnu en myte.

 

“Vi bruger hinanden rent socialt, og knap så meget arbejdsmæssigt. Vi er alle forskellige, og det er kun, hvis der er nogle oplagte synenergier, at vi bruger hinanden fagligt,” fortæller Viktor Heide.

Viktor Heide, Founder & COO Contractbook

Billede: Viktor Heide, Founder & COO Contractbook

Fremtiden

Om fremtiden for Contractbook er Viktor Heidi ikke i tvivl: “Ambitionerne er store for Contractbook, vi bliver boende i vores nuværende lokaler 1-1/2 år endnu. Vi har planer om at ekspandere med mindst 15-20 mand, indenfor de næste 6-8 måneder. Herefter flytter vi nok ud i én af fløjene som Uptown også tilbyder. Ellers må vi jo bare leje det hele,” afslutter Viktor Heide.

Contractbook har siden deres opstart erhvervet sig mere end 25.000 brugere i 35 lande og har planer om at overtage resten af norden og dernæst resten af Europa.

Med en opløftende følelse af frihed og høje ambitioner forlader vi Uptown. Miljøet på et kontorhotel er ikke for alle, men for Viktor Heide og Contractbook er det intet mindre end optimalt til videreudvikling af deres succesfulde legal-tech forretning.

Besøg Contractbook her

 

Vil du selv bo i et kontorhotel?

Så kan du få overblikket over landets ledige kontorhoteller på Ejendomstorvets portal. Se meget mere her!

 

Fik du læst?

Se alle indlæg i kategorien cases

0 kommentarer


Skriv en kommentar

(max 1000 karakterer)
SKRIV KOMMENTAR