Menu

Pop-up kan løse tomgang

EDC ERHVERV - 22 JUNI 2018 - #BRANCHENYT

Indlægget er oprindeligt skrevet og bragt af EDC Erhverv

Korte lejemål til rest- eller sæsonsalg kan sparke liv i et stillestående butikslokale. Desuden kan pop-up styrke muligheden for genudlejning.

Tomgang kan have mange årsager, men overordnet set betyder internethandlen, at den fysiske butik skal tilbyde noget andet.

”Forbrugeradfærden ændrer sig, hvilket nogle udlejere er lidt sene til at indse. Udviklingen er tydelig. Bybilledet præges i dag i højere grad af udbydere af varer og services, som kunderne ikke kan købe på internettet eller ikke gider køre langt efter. Det er der, potentialet ligger,” siger Frank Toft Heskjær, Retailchef i EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Dette er også årsagen til, at isenkræmmere, tøjbutikker, slagtere og mindre supermarkeder forsvinder og i stigende grad erstattes af frisører, cafeer, restauranter, genbrugsbutikker, sundhedsklinikker, fitnesscentre og sæson- eller korttidsbestemte forretninger. Korttidslejere kræver dog ofte en mentalitetsændring hos udlejerne, mener Frank Toft Heskjær.

Starte positiv effekt

”Udlejerne tænker ofte konservativt og søger langtidsudlejning til lejertyper af dem, der fandtes flest af før i tiden. I dag skal udlejerne indstille sig på fleksibilitet og nytænkning. Korttidsudlejning kan booste energien i et hensygnende område. Hvis der er liv i bybilledet kan det også trække kunder til de eksisterende butikker,” siger Frank Toft Heskjær.

De traditionelle metoder til at håndtere udfordringen med tomgang – ombygning eller opdeling af et lokale i mindre enheder – kan stadig være gode løsninger. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at indkøbskulturen også ligger under for modeluner.

”Udviklingen i samfundet gør, at vi skal kigge med nye briller på, hvilke typer af lejere, man vil udleje til. For eksempel er genbrug og antikviteter blevet en naturlig del af vores købskultur. Denne type lejere er derfor ikke længerere udlejerens ’sidste mulighed’, som måske hidtil har været holdningen,” forklarer Frank Toft Heskjær.

Mulighed for genudlejning

Mange mindre lejere efterspørger typisk pop-up, hvis de handler med sæsonbestemte varer, eller i forbindelse med et udsalg.

”Vi kender flere faste koncepter, der lever af at lave pop-up med sæsonbestemte varer. Men vi ser også, at andre aktører bruger det aktivt i forbindelse med udsalg eller til at lave f.eks. et julemarked. Nogle bruger forretningsmodellen til at teste et koncept eller en efterspørgsel af. Hvis man overvejer at åbne butik i en ny by, kan man teste, hvordan ideen modtages, inden man tager skridtet fuldt ud,” siger Frank Toft Heskjær og tilføjer:

”Også på det økonomiske plan, giver pop-ups god mening for udlejeren. Mange pop-up-butikker kan faktisk betale ganske godt, da de nogle gange har en god omsætning i den korte tid, de er der.”Ikke mindst vil det som regel være nemmere at genudleje et lokale, hvis der har været en fast kundetilstrømning igennem en periode.

”Andre lejere kan pludseligt se muligheden i lokalet, at det også kunne anvendes til noget andet, end man først troede. Vi har et helt aktuelt eksempel i Aarhus, hvor en midlertidig pop-up butik sikrede en fast, ny lejer efterfølgende,” siger Frank Toft Heskjær.

3 gode råd, når du skal udleje til en pop-up butik

  1. Vær åben for alternative løsninger. Internethandlen har påvirket kundegrundlaget for nogle typer forretning og åbnet muligheder for andre.
  2. Vær realistisk. Dine lejere operer i en foranderlig verden, derfor gør du det også. Mange korttidslejere kan være bedre end en langtidslejer.
  3. Vær fleksibel. Kortsigtede løsninger kan være vejen frem. En succesfuld pop-up kan bane vejen for nye lejere.

Leder du efter nye lokaler til din virksomhed?

Så kan du søge blandt hele landets ledige erhvervslokaler, investeringsejendomme og kontorpladser på Ejendomstorvet.dkStart din søgning her!

 

Fik du læst?

Se alle indlæg i kategorien branchenyt

0 kommentarer


Skriv en kommentar

(max 1000 karakterer)
SKRIV KOMMENTAR