Skal jeg vælge et kontorhotel eller et kontorfællesskab?

Ejendomstorvet.dk - - #blog

Kontorhoteller og kontorfællesskaber er blevet lidt af et buzzword og populariteten er steget støt op igennem de sidste mange år. Men er et kontorhotel eller et kontorfællesskab egentlig et godt match til dig, din virksomhed og dine medarbejdere?

Herunder får du en gennemgang af, hvad forskellen på et kontorhotel og et kontorfællesskab er, hvem det særligt henvender sig til, og hvad fordelene er ved et kontorhotel og et kontorfællesskab.

Hvad er et kontorhotel?

Kontorhoteller består af lokaler og hele ejendomme, hvor du, og andre virksomheder, kan leje dig ind i åbne landskaber med formålet om at have kontorpladser, et samlingssted og inkluderede faciliteter. På et kontorhotel er de forskellige faciliteter og services for det meste tilknyttet i lejeprisen.

Se ledige kontorhoteller på Ejendomstorvet.dk

På kontorhoteller finder du oftest både faste kontorpladser, flexpladser og/eller lukkede kontorer, men det varierer dog fra kontorhotel til kontorhotel. Du kan læse mere om de forskellige typer af kontorpladser, som du kan leje senere i teksten.

Hvad er et kontorfællesskab?

Et kontorfællesskab er et åbent kontormiljø i en ejendom, hvor du og andre virksomheder, kan leje sig ind. Formålet med kontorfællesskabet er, at du skal videndele, sparre og samarbejde med de øvrige virksomheder, som også lejer sig ind på kontorfællesskabet.

På et kontorfællesskab vil du, sammen med de øvrige lejere, være fælles om udgifterne forbundet med driften af lokalerne.

Ligesom på et kontorhotel kan du ofte både leje faste kontorpladser, flexpladser og lukkede kontorer.

Hvad er de centrale forskelle på et kontorhotel og et kontorfællesskab?

Der er mange ligheder mellem kontorhoteller og kontorfællesskaber, men der er alligevel også nogle helt centrale forskelle mellem de to koncepter.

For selvom begge udlejer kontorpladser i åbne kontormiljøer, er der en stor forskel på områder såsom faciliteter og det sociale aspekt.

På et kontorhotel vil de udbudte faciliteter oftest være inkluderet i lejen, mens du i et kontorfællesskab vil være fælles med de andre lejere om drift af lokalerne.

Derudover er det meget udtalt at du samarbejde, sparrer og deler din viden med de øvrige virksomheder i et kontorfællesskab, mens denne del ikke er forventet på samme måde i et kontorhotel.

Hvad er fordelene ved et kontorhotel eller kontorfællesskab?

Kontorhoteller og kontorfællesskaber er kommet for at blive, og det giver også rigtig god mening. Et kontorhotel eller -fællesskab er nemlig særligt attraktivt for unge virksomheder, mindre virksomheder og startups, som kan drage del af faciliteter, lejeprisen og det sociale sammenhold, som du finder på et kontorhotel.

Derudover er et kontorhotel oftest den billigste og mest fleksible løsning, hvor ideer, metoder og problemstillinger kan drøftes med andre virksomheder, som ikke nødvendigvis er i samme branche.

Vil du gerne vide mere om kontorhoteller og om det er det rette valg for dig, så læs med her.

Hvis du allerede nu ved, at et kontorhotel ikke er det rette valg, så læs artiklen: Sådan finder du det rette kontor for dig og din virksomhed .