5 trin til en succesfuld proces mod en ny butik

Ejendomstorvet.dk - - #blog #effektivitet

At finde et nyt butikslokale til din virksomhed er både en spændende proces, men også en stor forandring for såvel dine kunder, som for dine medarbejdere. Derfor skal du huske på, at det ikke bare lige er noget, som bare lige kan klares med en snuptag.

Der er nemlig en hel masse faser i en flytning og en hel masse ting, man skal huske for at komme godt i mål. Lad os hjælpe dig med at gøre det til en spændende og gnidningsfri rejse mod nyt terræn.

Her bringer vi en miniguide til en succesfuld proces, som du kan bruge til at få overblik, når din virksomhed skal flytte butikslokaler.

Den nye butik

Start med en visionsdannelse. Spørg dig selv:

  • Hvorfor flytter jeg?
  • Hvad vil jeg bruge butikken til?
  • Hvad håber jeg at opnå ved at flytte til en ny butik?
  • Hvilke mennesker skal butikslokalet appellere til?
  • Hvor meget plads har jeg ideelt set brug for, og hvor meget må det koste?

Har du styr på ovenstående, har du et meget bedre udgangspunkt for at finde den butik, der passer lige til dig.

Søgning efter butikslejemål

Ejendomstorvet.dk giver vi dig et overblik over hele landets ledige erhvervslokaler, investeringsejendomme og butikslokaler. Og du kan søge helt gratis og uforpligtende blandt alle emnerne.

Tjek en masse forskellige lejemål ud i udvælgelsesprocessen, så du har et godt sammenligningsgrundlag, og overvej, hvad der er af indretningsmuligheder, og hvordan butikken kan tilpasses dine behov.

Når du har en pulje af relevante lokaler, kan du måle dem op mod hinanden i forhold til vision, økonomi, fleksibilitet, indretningsmuligheder, central beliggenhed m.v. Shortlist herefter min. 2 lejemål til parallelforhandling.

Nu har du en liste med relevante lejemål, og så er du klar til forhandling.

Forhandling af ny butik

Under forhandlingen skal du have et såkaldt “head of terms sheet” på de overordnede elementer:

  • Eksklusivitet
  • Ikrafttrædelse
  • Pris
  • Indretningsniveau i form af beskrivelse af istandsættelsens omfang i lejemålet
  • Arealer
  • Uopsigeligheder
  • Fleksibilitet
  • Fraflytningsforpligtelse
  • Parkering
  • Lejeregulering

De elementer, der er opstillet her, er nogle af de ting, der kan skrues op ned på – det er altså her, du kan forhandle med udlejer og få en god aftale på plads.

Fraflytning fra tidligere butik

Én ting er at finde de nye lokaler til virksomheden – der skal også tages hånd om det lejemål, du flytter fra.

Her skal der laves opgørelse og forhandling på omfanget af retableringsforpligtelser, evt. ændringer i lejemålet, der skal tilbageføres, mængdeopgørelse (hvor meget skal males, slibes etc.), tilbudsindhentning (fra maler, gulvsliber etc.), kontantkonvertering til udlejer eller egen istandsættelse, aftaleudfærdigelse.

Det er vigtigt at lukke døren ordentligt til det gamle, og der er potentielt mange penge at spare i fraflytningsforhandlingerne.

Projektledelse af flytning

Alle, der har en flytning i frisk erindringen, ved hvor krævende det er! Og flytter du fra en stor butik med mange medarbejdere, er det en krævende opgave at komme godt i mål.

Projektledelsen omfatter:

  • Planlægning af tid og ressourcer
  • Indhentning af tilbud fra flyttefolk
  • Indhentning af tilbud fra håndværkere
  • Håndtering af IT (kabler, opkobling m.v.)
  • Inventar, drift af butik (lager, planter m.v.)
  • Overlevering af det nye lejemål
  • Gennemgang efter istandsættelse og opfølgning på eventuelle mangler
  • Funktionstest inden indflytning

Forpustet?! Ikke så underligt! Men nu er I kommet godt i mål!

VELKOMMEN i din nye butik!